Tamdrup

ÅBENT AKTIVITETSCENTER PÅ TAMDRUP

Hvorfor spise alene, når man kan hygge sig sammen?

Nye tilbud i vores café

Aktiviteten og køkkenet på Tamdrup Centret er gået sammen om et nyt projekt: Månedens Middagstilbud
- og det er et tiltag, der virkelig kan samle folk.

Det åbne cafétilbud på Tamdrup Centret i Lund har det ikke været benyttet i flere år, og det er en skam.
For caféen er en oplagt ramme for at nå ud til beboere i lokalområdet. Spisning sammen med andre kan være det første skridt på vejen til både at få nye venskaber, men også at lære det åbne centers mange gode tilbud.

I samarbejde med ledende økonoma Eva Nicolaisen besluttede vi derfor at lave nogle attraktive tilbud i caféen.

Det begyndte med et Sønderjysk Kaffebord i sommerferien med 30 tilmeldte. Nogle uger efter samlede vi 26 ældre til stegt svinekam og hjemmelavet citronfromage. Der blev knoklet i køkkenet, og september middagstilbuddet var lagt ud på bordene. Snakken gik ved bordene ledsaget af middagsmusik med Julio Iglesias.

Nogle var på centret for første gang, andre for anden gang – og det lykkedes også at hverve en ny spiller til kortklubben.

Deltagerne glade og flere var klar til at melde sig på til næste gang. 
”Vi kunne også udvide det med en fællessang”, foreslog nogle inden de gik.

 

 
Hvor finder du os?

Se vores beliggenhed

 
Grønne omgivelser

Se billedgalleri for Tamdrup Centret