SkovlyCentret

Om Skovly

Skovly er et moderne plejecenter i midten af Hovedgård - i naturskønne omgivelser.

Beliggenheden gør, at du har mulighed for at deltage i flere sociale aktiviteter på centret og benytte de gode stier omkring centret til små gåture.

Som ny beboer, bliver du tilknyttet en kontaktperson. Sammen finder I ud af, hvad du har brug for hjælp og støtte til.

Det er vigtigt for os, at du har indflydelse på din egen hverdag

Boliger

Vi har 28 2-værelses lejligheder fordelt på 3 etager. Desuden har vi 4 korttidspladser.

Lejlighederne har eget toilet og bad, samt et lille køkken. Hver bolig har flytbare vægge/skabe, som du kan bruge til at afgrænse sengen eller få ét stort sammenhængende rum.

I vores fællesarealer er der et køkkenalrum og en dagligstue. Til hver etage har vi 2 store altaner, som du kan benytte fra det tidlige forår til det sene efterår.

Ved indflytning får du udleveret en velkomstbrochure med praktiske informationer.

Det er Horsens Kommunes Ejendomsadministration, der udlejer boligerne.

Livet på Skovly Centret

Vi er et hjemligt og hyggeligt sted, hvor trivsel, aktiviteter og samvær er i højsædet.

Vores mange frivillige, pårørende, - og naturligvis dig som beboer - kan komme med ideer til aktiviteter.

Sammen skaber vi aktiviteter, der er meningsfulde for dig.

​Hensigten med aktiviteterne er, at du kan få en hverdag med livskvalitet og samvær med andre. Samtidig kan du vedligeholde eller forbedre din fysiske og mentale tilstand.

Se vores beliggenhed

 

Fødevarestyrelsens smileyordning

Her kan du se Fødevarestyrelsens kontrolrapport for Skovly m.fl.

KONTROLRAPPORTER 2018 FRA FØDEVARESTYRELSEN ALLE