Ceres Stuen

Bolig

Vi har 16 2-værelses lejligheder med eget stort badeværelse og et mindre tekøkken - ikke to lejligheder er ens.

Demensafsnittet er beliggende i stue-etagen i et beskyttet miljø med overskuelige rammer. Det er opdelt i 2 enheder med 8 lejligheder i hver.
Til hver enhed er der fælles køkken, bryggers med vaskefaciliteter og opholdsstue. Vi har 2 dejlige altaner, en lukket gårdhave og et orangeri.
Desuden er der en flot anlagt gårdhave, der bruges af alle på Ceres Centret.

Demensafdelingen er placeret i E-bygningen på Ceres Centret.

Lejlighederne udlejes af Boligselskabet AAB.

Ved indflytning får du udleveret en velkomstfolder med praktiske informationer.

 

 

Pleje og omsorg

Som ny beboer får du tilknyttet 2 kontaktpersoner, en dagvagt og en aftenvagt. Kontaktpersonerne sikrer en nær forbindelse til dig som beboer og til dine pårørende.

Det er stort set det samme antal personale, du vil møde i dagvagt som i aftenvagt.  Hensigten er, at vi kan varetage dine aktuelle behov, ønsker og kunnen, så du kan have en tryg og værdifuld hverdag.

I afdelingen leves et liv, der i videst mulig omfang svarer til en dagligdag i et hjem.


Vil du høre mere om Ceres Demens?

Kontakt
Nørretorv 1-3, 8700
Funktionsleder
Susanne Rasmussen
Telefon: 76 29 38 19

 

Aktiviteter

Aktiviteterne foregår på dine præmisser og ud fra dine ønsker og behov. Målet er, at du får en meningsfuld og anderledes hverdag med livskvalitet og følelse af medindflydelse.

Eksempler på aktiviteter:

  • Sjov motion
  • Sang og brætspil
  • Reminiscens ( vi forsøger at fremkalde minder)
  • Filmklub
  • Gå- og busture i det fri

 

Hvornår foregår aktiviteterne?

Primært om formiddagen og eftermiddagen.  Der er også aktiviteter om aftenen eller i weekender ved større arrangementer.


Vil du høre mere om aktiviteterne?

Kontakt
Aktivitetsmedarbejder Ivanna Larsen
Telefon: 51 72 47 05

 

Fødevarestyrelsens smileyordning

Her kan se Fødevarestyrelsens kontrolrapport for Ceres m.fl.

KONTROLRAPPORTER 2018 FRA FØDEVARESTYRELSEN ALLE