Skip Navigation

Egebo

Egebo er beliggende i Brædstrup - et lille lokalsamfund med godt sammenhold og bred opbakning til aktiviteter i byen.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.
Vi er et hyggeligt center med mange forskellige aktiviteter, som udføres af pårørende og frivillige.-Plejecenter Egebo

Livet på Egebo

Egebo er opført som små boenheder, hvor ideen bag er, at skabe trygge rammer om dit liv, så den kommer så tæt på dit tidligere hverdagsliv som muligt.

På Egebo er der plads til alle – vi vægter højt, at det er et godt sted at bo, arbejde og besøge. Det er vigtigt, at alle bliver mødt med smil, venlighed og imødekommenhed. Vi lægger vægt på, at Egebo føles trygt og hjemligt med blomster, billeder, tæpper, puder, pæn borddækning og duften af bagværk og mad. Vi er altid klar på et godt grin, og humor har en stor plads hos os. Vi inviterer til fredagsbar, strikkeklub, musik med uddannet musikterapeut, sang og bevægelse, formiddagsdans, bankospil, busture mm. Vi gør meget ud af mærkedage, højtider, og kan godt lide at komme på ture ud i naturen. 


Sammen om meningsfulde aktiviteter

Vores frivillige, pårørende - og naturligvis dig som beboer - kan komme med ideer til aktiviteter. Sammen skaber vi aktiviteter, der er meningsfulde for dig.

Vores aktivitetsmedarbejdere bevæger sig rundt i alle vores huse og kan spontant arrangere aktiviteter.

Børn og børnebørn er selvfølgelig meget velkomne til at deltage i aktiviteterne.

Luk alle
Åbn alle

Karina Lange

Daglig leder Karina Lange

  • Jeg lægger vægt på, at der er trivsel blandt både beboere og medarbejdere, og at vi sammen skaber et godt miljø, hvor der er plads til forskellighed og hvor vi lytter til og har respekt for hinanden.
  • Min ledelsesstil er præget af, at jeg har mig selv med i mit arbejde. Hvis der er behov for min hjælp i plejen, går man aldrig forgæves. Jeg vil meget gerne involveres i det faglige arbejde omkring beboerne. Det betyder meget for mig, at I føler, at I kan komme til mig, og at I ved, hvor I har mig. Jeg vil rigtig gerne lytte og sparre, hvor jeg har mulighed for det.
  • Jeg er uddannet social og sundhedsassistent og har bl.a. været forstander på et privat Friplejehjem i 8 år, inden jeg i maj 2020 kom på Egebo.

 

Kontaktoplysninger:

Jeg værdsætter og prioriterer kontakten med pårørende utrolig højt. Jeg er som udgangspunkt med til den første fremvisning af lejligheden, i planlægningen af indflytningen og til indflytningssamtalen. 
Hver måned sender jeg et nyhedsbrev til alle beboere og pårørende. Hver 3. måned afholdes husmøder, hvor pårørende er inviteret med.
Jeg er desuden tilgængelig på hverdage i dagtimerne på telefon 76 29 78 50. Hvis ikke jeg tager telefonen – ringer jeg tilbage.

 
 
Sammen skaber vi aktiviteter, der er meningsfulde for dig.

Kontakt

Kontakt Egebo

Møllevangen 4-10
8740  Brædstrup
Telefon: 76 29 78 50
Send sikker mail (kræver NemID)

Daglig leder

Karina Lange
Telefon: 76 29 70 80