Gustav Mathias Ingemann Hansen

Går i 9. klasse på Bankagerskolen.

”Jeg kan helt klart anbefale jobbet. Det er et job, der giver oplevelser og man lærer nye mennesker at kende. Hvis du kan lide at tale med folk, så bare kast dig ud i det.

Jeg kan godt lide lære andre mennesker at kende, at hjælpe andre og gøre noget. Derfor er jobbet perfekt til mig.

Vi snakker om alt muligt. De ældre er meget interesserede i at høre om min hverdag -for eksempel min ferie til Sverige - og jeg synes, det er spændende at høre deres historier. 

Jeg spiller ludo med Grethe og går ture med andre beboere. Jeg synes det er dejligt, at de ældre kommer ud i fællesområderne og på terrassen i stedet for, at de bliver i deres lejlighed.

Det bedste ved jobbet er, at man får lov at være sammen med de ældre og man bare kan være sig selv.
Jeg har ingen tidsfornemmelse, når jer er her. Tiden flyver af sted, Man har det hyggeligt og har ingen mobiltelefon på sig.

Det er aldrig træls at skulle på arbejde. Og hvis man har haft en dårlig dag, inden man kommer, varer det ikke længe, inden det er glemt igen.

Jeg smiler altid meget, når jeg kommer hjem efter en arbejdsdag."