Egebo
Egebo er beliggende i Brædstrup - et lille lokalsamfund med godt sammenhold og bred opbakning til aktiviteter i byen.

Vi er et hyggeligt center med mange forskellige aktiviteter, som udføres af pårørende og frivillige.
Livet på Egebo
Egebo er opført som små boenheder, hvor ideen bag er, at skabe trygge rammer om dit liv, så den kommer så tæt på dit tidligere hverdagsliv som muligt.
På Egebo er der plads til alle – vi vægter højt, at det er et godt sted at bo, arbejde og besøge. Det er vigtigt, at alle bliver mødt med smil, venlighed og imødekommenhed. Vi lægger vægt på, at Egebo føles trygt og hjemligt med blomster, billeder, tæpper, puder, pæn borddækning og duften af bagværk og mad. Vi er altid klar på et godt grin, og humor har en stor plads hos os. Vi inviterer til fredagsbar, strikkeklub, musik med uddannet musikterapeut, sang og bevægelse, formiddagsdans, bankospil, busture mm. Vi gør meget ud af mærkedage, højtider, og kan godt lide at komme på ture ud i naturen.
Sammen om meningsfulde aktiviteter
Vores frivillige, pårørende - og naturligvis dig som beboer - kan komme med ideer til aktiviteter. Sammen skaber vi aktiviteter, der er meningsfulde for dig.
Vores aktivitetsmedarbejdere bevæger sig rundt i alle vores huse og kan spontant arrangere aktiviteter.
Børn og børnebørn er selvfølgelig meget velkomne til at deltage i aktiviteterne.
Egebo består af mindre boenheder - 4 særskilte huse med blot 9 lejligheder i hvert hus. Boligerne er ca. 67 m2 - de varierer lidt i størrelse. Vi har desuden en korttidsplads.
Vi har et fælles opholdsrum med køkken, spisestue og dagligstuefunktion i hvert af de fire huse.
Egebo er et hyggeligt og hjemligt sted med lyse og venlig indretning.
Ved indflytning får du udleveret en velkomstbrochure med praktiske informationer.
Det er Horsens Kommune Ejendomsadministration, som udlejer boligerne.
Ydelser:
- Tilknyttet fodterapeut
- Tilknyttet tandlæge
- Tilknyttet frisør
- Vask af sengetøj
Fællesarealer:
- Gårdhave/grønne områder
Du skal henvises af en visitator fra kommunen for at få en plejebolig.
For at blive visiteret til en plejebolig, er det en forudsætning, at du ikke længere kan klare dig i din hidtidige bolig, og har et omfattende behov for pleje, samvær og aktiviteter.
Kontakt:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontid:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00
Vi får besøg af børnehavebørn, der synger og klipper pynt. Så stiller vi legetøj frem, og alle har en hyggelig dag sammen på tværs af generationer.
Eksempler på øvrige aktiviteter:
- Vaffelbagning, besøgshunde
- Duocykel og Rickshaw
- Bankospil og "Syng sammen"
- Folkedansere og musikere
- Skubbere og ture ud i det blå med vores bus
- Stolegymnastik
- Læsekreds og oplæsning
Hvornår foregår aktiviteterne?
Formiddag, eftermiddag og aften samt i nogle weekender. Desuden er der aktiviteter døgnet rundt, som plejepersonalet, pårørende og frivillige laver, når det er muligt.
Vil du høre mere om aktiviteterne?
Kontakt aktivitetsmedarbejder
Telefon: 24 99 30 11
Tilsyn
Horsens Kommune skal føre tilsyn på plejecentre.
Du kan læse mere om kommunens tilsynspolitik samt tilsyn på plejecentre lige her.
Læs tilsyns- og kontrolrapporter
Se oversigt over smiley-ordning og kontrolrapporter hos Fødevarestyrelsen.dk
Egebo
Daglig leder
Henriette H. Klausen
Telefon: 75 29 78 50
Møllevangen 4-10
8740 Brædstrup
Telefon 76 29 78 50