Lindehøj Centret
Lindehøj er beliggende tæt ved det naturskønne område Nørrestrand, nær Forum Horsens.
Vi er et hjemligt og hyggeligt sted, hvor trivsel, fællesskab, glæde og aktiviteter er i højsædet.
Livet på Lindehøj
På Lindehøj får du tilknyttet en kontaktperson og sammen arbejder I for at skabe en meningsfuld hverdag. Vi tager udgangspunkt i dine ønsker, behov og drømme om et godt og værdigt liv.
For os på Lindehøj er det vigtigt, at skabe et hjemligt miljø, hvor vi vægter omsorg, faglighed og inddragelse i hverdagen højt. Vores mantra er ”dit liv – min pligt”.
Du kan deltage i aktiviteter både i grupper eller alene sammen med vores personale eller vores engagerede aktivitetsmedarbejdere. Aktiviteterne kan være lige fra små aktiviteter som spil og sang til større arrangementer med underholdning udefra.
Frivillige, pårørende - og naturligvis dig som beboer - kan komme med ideer til aktiviteter.
Sammen skaber vi aktiviteter, der er meningsfulde for dig.
Hensigten med aktiviteterne er, at du kan få en hverdag med livskvalitet og samvær med andre. Samtidig kan du vedligeholde eller forbedre din fysiske og mentale tilstand.
Beliggenheden gør, at du har mulighed for at deltage i flere sociale aktiviteter på og udenfor centret. Mange beboere elsker fx cykelture sammen med vores frivillige, hvor naturen og byen nydes.
Kontaktpersoner hjælper dig godt i gang
Lindehøj plejeboliger består af 4 afdelinger: Stammen, Kronen, Grenen og Kvisten.
Som ny beboer, bliver du tilknyttet en kontaktperson. Sammen finder I ud af, hvad du har brug for hjælp og støtte til.
Vi har personale hele døgnet til at give dig omsorg og hjælpe med praktiske gøremål.
Det er vigtigt for os, at du oplever selvbestemmelse og har indflydelse på din egen hverdag.
På Lindehøj har vi 50 2-værelses boliger, heraf 2 gæsteboliger, på ca. 69 - 78 m2. De varierer i størrelse.
Vi har 4 hyggelige afdelinger i et fælles hus - Stammen, Kronen, Grenen og Kvisten.
Lejlighederne har egen stue med et lille tekøkken, soveværelse og badeværelse med plads til en vaskemaskine. Hver bolig har en lille en terrasse eller altan tilknyttet.
Fra flere af lejlighedene og mange af vores små hyggekroge er der udsigt over vildt - og naturreservatet Nørrestrand. Her du kan sidde og nye udsigten.
Hver af vores afdelinger har fælles køkkenalrum og et vaskeri.
Ved indflytning får du udleveret en velkomstbrochure med praktiske informationer.
Det er Bolig Horsens, der udlejer boligerne.
Ydelser:
- Tilknyttet fodterapeut
- Plejehjemslæge
- Tilknyttet tandlæge
- Tilknyttet frisør
- Vask af sengetøj
Faciliteter:
- Træningsfaciliteter
- Gårdhave/grønne områder
Du og din familie skal kontakte Visitationen for at blive visiteret (henvist) til en plejebolig:
Hvis du tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du kontakte vedkommende, ellers skal du rette henvendelse til:
Visitationen
Telefon: 76 29 36 25
Telefontider:
Man-ons: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 13.00
Du kan deltage i aktiviteter både i grupper eller alene sammen med én fra vores personale. Aktiviteterne kan være lige fra små aktiviteter som spil og sang til større arrangementer med underholdning udefra.
Eksempler på øvrige aktiviteter
- Gymnastik
- Forskellige spil
- Oplæsning og bagning
- Bus/cykelture
Hvornår foregår aktiviteterne?
Formiddag, eftermiddag, aften og i nogle weekender. Der er også andre aktiviteter døgnet rundt som plejepersonalet, pårørende og frivillige laver, når det er muligt.
Vil du høre mere om aktiviteterne?
Kontakt aktivitetsmedarbejder
Telefon: 25 30 31 58
Plejehjemsklovnene Tut og Tut fik solen til at skinne på en kølig marts dag, da de besøgte os og spredte god stemning og latter med deres klovnerier.
Du kan se Tut og Tuts besøg på Lindehøj i dette indslag fra TVSyd - gå til 14.40
Vi har et åbent aktivitetscenter på Lindehøj. Eksempler på aktiviteter:
- EDB hold - på forskellige niveauer
- Quilling; lav blomster, fugle og 3D figurer af papir
- Strikkehold
- Banko
- Foredrag og musikalske arrangementer
- Kreative hold, kortspil og dart
- Engelsk undervisning til rejsebrug.
Du er altid meget velkommen til at kigge forbi og få vores aktivitets- og arrangementsprogrammer.
Som pårørende til en beboer på Lindehøj, kan du altid ringe til mig. Vi kan også aftale et møde, og du er altid velkommen til at kigge forbi mit kontor, når du er på besøg i huset.
Jeg sender et nyhedsbrev ud 1 gang i måneden og samler op på vigtig information, samt deler vores hverdag og nogle af de spændende aktiviteter, vi har på Lindehøj.
På Lindehøj er der et Centerråd og Lindehøjs Venner. Vi har altid brug for flere frivillige og tager gerne imod hjælp fra flere frivillige og pårørende. Sammen kan vi få etableret nogle flere gode og afvekslende aktiviteter for vores beboere.
Tilsyn
Horsens Kommune skal føre tilsyn på plejecentre.
Du kan læse mere om kommunens tilsynspolitik samt tilsyn på plejecentre lige her.
Læs tilsyns- og kontrolrapporter
Se oversigt over smiley-ordning og kontrolrapporter hos Fødevarestyrelsen.dk
Lindehøj Centret
Hovednummer:
76 29 37 63
Stammen og Grenen
Daglig leder
Camilla Hansen: 21 19 09 97
Kronen og Kvisten
Daglig leder
Kristina Holst Juul: 40 20 07 86
Nørrebakken 1
8700 Horsens